HK: Virksomhedspraktik i detailgiganter er udnyttelse af gratis arbejdskraft

Med 150 ledige butiksassistenter kritiserer HK Handel Østjylland det store forbrug af virksomhedspraktik i detailhandlen. Det er en udsigtsløst ordning, der ikke giver mening at holde fast i, mener HK Handel Østjylland.

Hvorvidt virksomhedspraktikken i detailhandlen er en velfungerende praksis, der forbereder de ledige til arbejdsmarkedet, eller om den snarere er et hamsterhjul, der kaster dem rundt fra praktik til praktik, er der stor uenighed om.

Cliff Præstegaard, formand for HK Handel Østjylland, mener at virksomhedspraktikken, som den fungerer nu, kører i tomgang. Den ledige bliver kastet rundt i forskellige virksomhedspraktikker, der som oftest ikke munder ud i fastansættelse. Det er ifølge HK grov udnyttelse af virksomhedspraktikken i form af gratis arbejdskraft, der årligt sparer virksomhederne for millioner af kroner i lønninger.

”Den rapport vi har fået lavet, viser at 41% af dem, der er i virksomhedspraktik, er i praktik 3 gange eller mere, og min påstand er, at det er et hamsterhjul, der kører rundt, og de får decideret at vide fra starten af, at der er ikke noget job til dem bagefter.” fortæller Cliff Præstegaard.

Rapporten fra HK Handel vidner derudover om, at det kun er knap 7% af virksomhedspraktikanterne i detail-branchen, der efterfølgende kommer i job inden for samme felt.

Vildledende tal
Men de tal er ifølge Kasper Reggelsen, som er Presseansvarlig hos Salling Group, vildledende. Han mener, at man i stedet skal nøjes med kigge på dem, der rent faktisk gennemfører praktikforløbet. Salling Group ansætter nemlig hver tredje, de har i praktik, fortæller han.

”75% af alle praktikker er på under 15 timer om ugen. Og hvis det er forudsætningen, så er det nok fordi, man har en eller anden barriere, der stopper en, det kan fx være sygdom eller længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet pga. stress. Så mange af dem er meget langt fra at kunne varetage et fultidsarbejde.” siger Kasper Reggelsen.

Han pointerer, at det handler om at kigge på folkene bag tallene. En stor andel af praktikanterne, er nogen, som man fra starten af godt ved, ikke ender i job med det samme, da det oftest er dem, dem som kæmper rent psykisk eller fysisk, eller er dem, der skal lære det danske sprog, fortæller han.

I 2018 havde Salling Group mere end 5000 i virksomhedspraktik, og er dermed den virksomhed i Danmark, der tager imod flest praktikanter.

Formand for HK Handel Østjylland, Cliff Præstegaard, er dybt utilfreds med, at der er blevet ændret i byrådets beslutning om, ikke at sende flere ledige i virksomhedspraktik.

Danske biografers entréindtægter

Biograffilm

Film i danske biografer

Svinepest i Asien driver priser på danske svin i vejret, men produktionen følger ikke trop

Kina, som er verdens største svineproducent, er ramt af voldsomt udbrud af svinepest, der har fået priserne på svinekød til at sige eksplosivt verden over.
Foto: Erik Lungtang/Ritzau Scanpix

Siden sidste år er priserne på svin i Danmark steget gevaldigt. Det skyldes blandt at den afrikanske svinepest, der er udbrudt i Asien, har øget efterspørgslen på dansk svinekød. Trods den store efterspørgsel på svin er produktionen af slagtesvin i Danmark dog faldet en smule i samme periode.

af Alberte Ravn Skoglund

Tal fra Danmarks statistik viser, at priserne på svin er steget med 30% på bare tre måneder.

Prisstigningerne er blandt andet følge af den afrikanske svinepest, der er udbrudt i Asien og har medført stor nedgang i bestanden af svin i de pågældende lande. Det har øget efterspørgslen på dansk svinekød.

Derfor lyder det måske ulogisk, at den danske svineproduktion er faldet de sidste par måneder, men det er ifølge Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver ved Københavns Universitet, også en konsekvens af svinepesten, der hærger i Asien.  

”Måske skyldes det også, at der i dag er svinepest i Asien. Hvis vi får svinepesten til Danmark, så får vi jo et markant prisfald. Så måske er landmændene lidt tilbageholdende med at øge produktionen, da det ikke er til at vide, hvor længe den bedre pris, vi har i dag, varer,” siger Henning Otte Hansen.

Faldet i svineproduktion findes der dog ifølge Anne Wolfenberg, Kommunikationskonsulent for fagforeningen Danske Svineproducenter, også en lavpraktisk forklaring på.  

”Det er jo en proces, der tager tid. Man skal både have en miljøgodkendelse, og man skal have lov af banken. Når vi har med levende ting at gøre, og ting der skal bygges, er det begrænset, hvor meget man kan køre sin produktion op og ned afhængig af, hvordan priserne er,” siger Anne Wolfenberg.

Mine forventninger

– Baggrund og personlige interesser/fritid:
Jeg hedder Alberte Ravn Skoglund og er 22 år gammel.

Jeg er opvokset i en by syd for København, hvis navn enhver Københavner ikke vil kunne få over læberne uden at kløjes i det. Spørger man til gengæld en jyde, er Køge en forstad til vores kære hovedstad. Men det er også lige meget, for nu bor jeg i Aarhus, og her nyder jeg at være.

Jeg har en forkærlighed for 90’ernes hip-hop, en uhyggelig evne til at binge watch true-crime serier (min yndlingskategori på netflix: baseret på virkelig hændelser), og så jeg er altid at finde på dansegulvet i de sene nattetimer med mine bedste kammesjukker.

Hvad forventer du at få ud af dette undervisningsforløb?

Jeg forventer, at vi på andet semester får lov at arbejde mere intenst med de forskellige emner, i modsætning til tidligere, hvor stoffet ofte blev gennemgået lettere overfladisk. Konkret forventer jeg at blive stærkere i hele den politiske process, og mediernes rolle heri. Udover det forventer jeg at dykke endnu mere ned i hele processen omkring interview, især kritiske interview.


– Hvordan har du forberedt dig til forløbet?
Jeg har ikke forberedt mig yderligere end de to opgaver vi skulle lave, og de kapitler vi skulle læse.

– Hvad kan du især bidrage med i gruppe-/par-arbejde?
Jeg er god til at gå på kompromis og sørger for at være åben overfor andre måder at gøre tingene på. Jeg er hurtig til at tage initiativ og god til at idéudvikle videre på andres idéer/tanker.

– Hvad er dine ambitioner for forløbet (evt. på en skala fra 1-10)?
Jeg vil gøre mit bedste for at følge med og møde forberedt op til undervisningen – yde en ekstra indsats i de fag jeg har sværest ved. Men jeg ved udmærket godt, at det er urealistisk, at jeg får læst hver éneste side til hver éneste undervisningstime, hvis jeg samtidig gerne vil pleje mit sociale liv.

– Fagligt set, hvad er så dine stærkeste og svageste sider?

Rent fagligt er jeg ikke særlig stærk i det politiske system, hvordan det hele hænger sammen og fungerer. Generelt har jeg sværest ved de teoretiske fag såsom medieret. Jeg er stærkere i de mere filosoferende fag, fx Journalistikken i samfundet. Derudover har jeg tendens til at udsætte ting til sidste øjeblik, hvilket er en rigtig øv kvalitet, når man konstant arbejder med deadlines. Jeg er god til at formidle historier.


– På hvilke områder vil du især gerne udvikle dig? – Hvad vil du gøre for at udvikle dig på disse områder?
Jeg vil gerne lære ikke at være alt for tilbageholden. På første semester havde jeg rigtig svært ved at tage journalistrollen på mig, når jeg var ude for at interviewe kilder. Det vil jeg arbejde mere på, ved bl.a. at sørge for at være så forberedt som muligt, inden jeg tager ud til et interview. Og så vil jeg også gerne være mindre tilbageholdende i den forstand, at jeg skal tro noget mere på det, jeg laver og ikke være så bange for feedback, men i stedet se det som det konstruktive værktøj det er, og tage tingene med mig i bagagen.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.