HK: Virksomhedspraktik i detailgiganter er udnyttelse af gratis arbejdskraft

Med 150 ledige butiksassistenter kritiserer HK Handel Østjylland det store forbrug af virksomhedspraktik i detailhandlen. Det er en udsigtsløst ordning, der ikke giver mening at holde fast i, mener HK Handel Østjylland.

Hvorvidt virksomhedspraktikken i detailhandlen er en velfungerende praksis, der forbereder de ledige til arbejdsmarkedet, eller om den snarere er et hamsterhjul, der kaster dem rundt fra praktik til praktik, er der stor uenighed om.

Cliff Præstegaard, formand for HK Handel Østjylland, mener at virksomhedspraktikken, som den fungerer nu, kører i tomgang. Den ledige bliver kastet rundt i forskellige virksomhedspraktikker, der som oftest ikke munder ud i fastansættelse. Det er ifølge HK grov udnyttelse af virksomhedspraktikken i form af gratis arbejdskraft, der årligt sparer virksomhederne for millioner af kroner i lønninger.

”Den rapport vi har fået lavet, viser at 41% af dem, der er i virksomhedspraktik, er i praktik 3 gange eller mere, og min påstand er, at det er et hamsterhjul, der kører rundt, og de får decideret at vide fra starten af, at der er ikke noget job til dem bagefter.” fortæller Cliff Præstegaard.

Rapporten fra HK Handel vidner derudover om, at det kun er knap 7% af virksomhedspraktikanterne i detail-branchen, der efterfølgende kommer i job inden for samme felt.

Vildledende tal
Men de tal er ifølge Kasper Reggelsen, som er Presseansvarlig hos Salling Group, vildledende. Han mener, at man i stedet skal nøjes med kigge på dem, der rent faktisk gennemfører praktikforløbet. Salling Group ansætter nemlig hver tredje, de har i praktik, fortæller han.

”75% af alle praktikker er på under 15 timer om ugen. Og hvis det er forudsætningen, så er det nok fordi, man har en eller anden barriere, der stopper en, det kan fx være sygdom eller længerevarende fravær fra arbejdsmarkedet pga. stress. Så mange af dem er meget langt fra at kunne varetage et fultidsarbejde.” siger Kasper Reggelsen.

Han pointerer, at det handler om at kigge på folkene bag tallene. En stor andel af praktikanterne, er nogen, som man fra starten af godt ved, ikke ender i job med det samme, da det oftest er dem, dem som kæmper rent psykisk eller fysisk, eller er dem, der skal lære det danske sprog, fortæller han.

I 2018 havde Salling Group mere end 5000 i virksomhedspraktik, og er dermed den virksomhed i Danmark, der tager imod flest praktikanter.

Formand for HK Handel Østjylland, Cliff Præstegaard, er dybt utilfreds med, at der er blevet ændret i byrådets beslutning om, ikke at sende flere ledige i virksomhedspraktik.

Danske biografers entréindtægter

Biograffilm

Film i danske biografer

Svinepest i Asien driver priser på danske svin i vejret, men produktionen følger ikke trop

Kina, som er verdens største svineproducent, er ramt af voldsomt udbrud af svinepest, der har fået priserne på svinekød til at sige eksplosivt verden over.
Foto: Erik Lungtang/Ritzau Scanpix

Siden sidste år er priserne på svin i Danmark steget gevaldigt. Det skyldes blandt at den afrikanske svinepest, der er udbrudt i Asien, har øget efterspørgslen på dansk svinekød. Trods den store efterspørgsel på svin er produktionen af slagtesvin i Danmark dog faldet en smule i samme periode.

af Alberte Ravn Skoglund

Tal fra Danmarks statistik viser, at priserne på svin er steget med 30% på bare tre måneder.

Prisstigningerne er blandt andet følge af den afrikanske svinepest, der er udbrudt i Asien og har medført stor nedgang i bestanden af svin i de pågældende lande. Det har øget efterspørgslen på dansk svinekød.

Derfor lyder det måske ulogisk, at den danske svineproduktion er faldet de sidste par måneder, men det er ifølge Henning Otte Hansen, Seniorrådgiver ved Københavns Universitet, også en konsekvens af svinepesten, der hærger i Asien.  

”Måske skyldes det også, at der i dag er svinepest i Asien. Hvis vi får svinepesten til Danmark, så får vi jo et markant prisfald. Så måske er landmændene lidt tilbageholdende med at øge produktionen, da det ikke er til at vide, hvor længe den bedre pris, vi har i dag, varer,” siger Henning Otte Hansen.

Faldet i svineproduktion findes der dog ifølge Anne Wolfenberg, Kommunikationskonsulent for fagforeningen Danske Svineproducenter, også en lavpraktisk forklaring på.  

”Det er jo en proces, der tager tid. Man skal både have en miljøgodkendelse, og man skal have lov af banken. Når vi har med levende ting at gøre, og ting der skal bygges, er det begrænset, hvor meget man kan køre sin produktion op og ned afhængig af, hvordan priserne er,” siger Anne Wolfenberg.